Dansk Design - produceret i Danmark

Bæredygtige materialer

Fri fragt over 499kr

Wallstickers

Wallstickers er en utrolig populær måde at dekorere dit hjem på. Hvis du ønsker at dekorer dit hjem med wallstickers har vi lavet denne guide til hvordan du nemmest kommer i gang.

Find dine nye wallstickers her i webshoppen eller lad os designe det du ønsker for dig.  Så du får din personlige og unikke wallsticker.

Wallstickers er en god måde f.eks at dekorere badeværelset, da de kan tåle det fugtige miljø. Men også på børneværelset og i køkkenet er wallstickers meget populære. 




Hvordan sætter jeg bedst min wallsticker op?

  1. Rengør overfladen og lad den tørre.
  2. Brug et plastikkort til at sikre at wallstickeren sidder fast til overførings folien
  3. Skil forsigtigt overføringsfolien fra bagsiden og sørg for at stikkeren sidder fast på overføringsfolien.
  4. Sæt motivet med overføringsfolien fast på væggen.
  5. Tag et plastik kort og skrab motivet på kryds og tværs
  6. Tag forsigtigt tapen af skråt hen over teksten, mens du undervejs sikre at der ikke er noget der bliver siddende på tapen.
  7. Tjek at der ikke er løse hjørner eller luftbobler - begge fjernes med yderligere en tur med kortet
  8. Tillykke nu kan du nyde resultatet.

Hvilke overflader kan jeg sætte wallstickers på?

Wallstickers sidder bedst på lige og glatte overflader. Ikke alle vægge egner sig lige godt. F.eks sidder wallstickers ikke fast på alle slags savsmulds tapet, men for det meste er det muligt med lidt tålmodighed. Det er dog bedst at undgå motiver med alt for små detaljer.

På vandskurede vægge er det 50/50 om wallstickeren vil sidde fast. Der følger en lille prøve med hver gang du køber en wallsticker, prøv at sætte den op først, hvis den bliver siddende i 1/2 -1 døgn, så vil din wallsticker også blive siddende. 

Hvis din væg/dør mv er nymalet anbefaler vi at vente 30 dage med at sætte wallstickeren op.


Tips og tricks til opsætning af wallsticker:

Hvis det er en stor wallsticker du skal have sat op, eller du er i tvivl om, om du kan få den sat lige op, så kan det være en ide at sætte den op med tape/malertape, før du fjerner bagsiden. Det giver dig mulighed for at se om det hænger som du gerne vil, samt at fjerne noget af bagsiden af gangen.


På vægge med højglans kan det nogle gange være svært at få folien til at klæbe, men hvis du varmer den lidt med eks. en føntørre når du har taget den af bagpapiret, så bliver den blød og klistre lidt mere.


Hvordan får jeg wallstickeren ned igen?

Når du ikke længere vil have din wallsticker hængende kan du nemt pille den af væggen med fingrene uden at ødelægge hverken tapet eller maling. Hvis wallstickeren har siddet længe og du er bange for at den tager malingen med, kan du varme den forsigtigt op med f.eks en føntørrer. Pas dog på med ikke at holde føntørren for tæt på da folie og væg kan blive for varm. 

Det vil sjældent være muligt at genbruge en wallsticker, da de ofte går i stykker når du piller dem ned, samtidig er det også ret besværligt at få hvert enkelt bogstav sat pænt op igen.